13 - Muslimer og generationskløft
Respekt og omsorg for forældre, ældre og familie er en islamisk dyd, der ikke blot kan tages for givet. Tillid og respekt kommer ved at engagere sig mere i børn og unges hverdag, liv og tanker; ved at give plads og vise tillid; ved at undgå at fordømme og have urealistisk høje krav, der ofte blot skaber hykleri, dobbeltliv og distance; ved at vejlede unge kærligt og på deres egne præmisser, som venner og ikke kun som vrede autoriteter.
Novelle: "den samme hånd"
Omar kysser sin fars hånd. Siden han var barn, har han lært at kysse ældre familiemedlemmer på hånden i respekt. Duften af faderens tunge parfume fra Mekka trænger sig ind i hans næsebor, og giver liv til et helt hav af blandede følelser og tanker. Mest respekt, men også elementer af foragt. Mest kærlighed, men også elementer af had. Det er den samme hånd, der har slået ham hårdt og vredt indtil han græd. Den samme hånd, som har aet ham kærligt og trøstende på kinden. Den samme hånd, der har båret ham op med et smil som lille, og trøstet ham, da han faldt på sin cykel i gården. Den samme hånd, der viste ham bort fra hjemmet, da han fik en dom for salg af kokain. Det er efterhånden mange år siden nu, og Omar er for længst ude af sit misbrug og tilbage i familien. Men minderne fra alle årene, der er gået, alle hændelserne i deres indbyrdes liv, dør ikke.
En ordløs distance har indfundet sig mellem dem, som om de sidder sammen, men på hver deres øde ø. Vil han nogensinde kunne komme tæt på sin far? Der er så langt imellem dem, så langt fra Omars verden til faderens univers. Omar er selv en voksen mand nu, og har netop fået sit barn nummer to. Han er også blevet skilt fra sine børns mor, efter at hun fandt ud af, at han havde været hende utro flere gange. Gad vide om der nogensinde har været den slags ting på spil i hans forældres ægteskab?
Det er nærmest umuligt at forestille sig, hvad der foregår mellem to ægtefæller, tænker Omar. Voksenlivet er en mørk skov fuld af hemmeligheder og udfordringer. Der er millioner af ting, Omar aldrig ville dele med sin far. Tanker og følelser og forhold han aldrig ville tale højt om. Der har aldrig været den slags tillid og fortrolighed mellem dem. Den fortrolighed som der kan være mellem venner, der lytter til hinanden, rådgiver hinanden, taler sammen, som ligeværdige mennesker. Han kender sin far ud og ind, men samtidig er han en helt ukendt mand for ham.
Omar sætter sig til rette i sofaen foran fjernsynet, mens hans mor skænker ham en kop te mere. Faderen stirrer frem for sig. Ingen siger noget, men stemningen er ikke dårlig. De ser fodbold sammen, som de sommetider gør om søndagen, hvis Omar er hjemme. Omar har lyst til at åbne sit hjerte op for denne ældre mand, hans far, hans forbillede. Men det er som om, at samtalen om alle de svære ting er umulig at påbegynde.
Koranvers:
I skal vide, at jeres ejendom og jeres børn kun er en fristelse; men hos Gud er der en vældig løn! (8:28)
Og da Abraham sagde til sin far, Āzar: "Tager du dig afgudsbilleder til guder? Jeg ser, at du og dit folk befinder jer i åbenlys vildfarelse." (6:74)