40 - Kvinder i moskeerne
Både profetens tid og islams historie er fuld af kvinder som undervisere, ledere og moralske og spirituelle autoriteter. Muslimske kvinder og piger spiller allerede en stor rolle i moskeernes sociale liv, men skal i langt højere grad også integreres og involvere sig i moskeernes ledelse, bestyrelser, undervisning og formidling.
​
Novelle: "unavngivne folk"
​
Fatimas fascination for islam er i høj grad knyttet til den klassiske traditions dybe videnskultur. Hun har studeret arabisk og islam i mange år, har fulgt kurser både i indland og udland, i fysiske læringscirkler og online. Hun læser flere timer dagligt i sit eget bibliotek af islamiske bøger. Når hun er i selskab med de gamle bøger, med de spirituelle og religiøse mestre fra fortiden og nutiden, er hun allermest i sit es.
Fatima har efterhånden etableret sig som en nøgleperson med en stor og troværdig islamisk viden blandt mange kvinder og piger i moskeen, hvor hun kommer. Sammen med et par af de mandlige undervisere og imamer i moskeen planlægger Fatima et undervisningsforløb om islamisk spiritualitet og praksis. Det er første gang, at hun skal undervise et kønsblandet publikum, og hun er meget spændt og nervøs. Faktisk er det første gang overhovedet, at en kvinde skal undervise mænd i denne moske. Hun hører rygter om, at nogle af kvinderne i moske-miljøet er bitre og misundelige på hende over den opmærksomhed og status, hun nyder blandt de mandlige undervisere. Kort inden forløbet skal til at begynde, bliver hun en aften ringet op af en af de mandlige med-undervisere. Han beklager meget, at Fatima desværre ikke kan være med alligevel. Blandt unavngivne folk i moskeens bestyrelse er der blevet rejst tvivl om hendes integritet, fordi hendes mand efter sigende tilhører en anden sekt end den, der er dominerende i moskeen. Flere mænd har desuden givet udtryk for, at de finder det upassende at skulle blive undervist af en kvinde, og der er blevet sat spørgsmålstegn ved om hendes vidensniveau er tilfredsstillende. Endelig, forklarer han, går der blandt kvinderne et rygte om at Fatima skulle være psykisk ustabil og derfor uegnet til at undervise i islam.
Fatima bliver meget ked af det og samtidig frustreret. Hun ved, at flere af de mandlige undervisere har mindre viden end hende selv, og at ingen blander sig i hvem de er gift med eller har forhold til. Hun ved også, at rygtet er ondsindet og at det er blevet spredt af misundelige søstre i moskeen. I stor sorg bestemmer hun sig i løbet af de efterfølgende dage for ikke længere at komme i moskeen. Hun føler sig uretfærdigt, småligt og sexistisk behandlet, og føler ikke at hendes vidensniveau kommer til sin ret og bliver anerkendt.
Koranvers:
Enhver, der handler retfærdigt og er troende, mand eller kvinde, vil Vi lade leve et godt liv. Vi vil som gengæld give dem deres løn for de smukkeste handlinger, som de har udført. (16:97)
De, der gør gode gerninger, mand eller kvinde, og er troende, vil træde ind i Haven. De bliver ikke gjort den mindste smule uret. (4:124)