43 - Islamofobi i Danmark

 

Danske muslimer skal turde stå ved hvem de er, også når de bliver truet eller presset på deres identitet. Negativ og hadsk tale imod muslimer og islam må aldrig få os til at føle had til vores egen religion. Alle hadske og voldelige episoder bør anmeldes til myndighederne. Vi skal som muslimer undgå at være overfølsomme overfor samfundets nysgerrighed og undren, og ikke fortolke interesse som noget negativt. Vi skal konfrontere kritik med åbenhed og blidhed, og forsøge at forstå, hvor det kommer fra.  

 

​

Novelle: "en større dansk provinsby"

​

Anisa er stolt af sit tørklæde, stolt af at vise verden, at hun er muslim. Men hun er også tit urolig og bange, særligt når hun skal bevæge sig alene i det offentlige rum. Hun er 17 år, går i gymnasiet og bor i en større dansk provinsby. Hun har flere gange været ude for, at folk har råbt af hende på gaden, at der bliver kigget skævt på hende i bussen eller i supermarkedet. Det er tit de små bemærkninger, de små hændelser, der gør hende mest ked af det. En ældre mand ved busstoppestedet, der bistert vrisser af hende, og siger, at hun skal tage sit tørklæde af. En kvinde i en boghandel, der vredt fortæller hende, at hun og hendes tørklæde ikke hører hjemme i Danmark. 

Anisa har vænnet sig til at vende den anden kind til. Det nytter alligevel ikke noget at snakke med den slags folk, tænker hun. Hendes mor mener, at hun bør holde op med at tage tørklæde på. Hun siger, at her i Danmark beskytter tørklædet ikke muslimske kvinder, som det bør, i stedet gør det dem mere udsatte. Men Anisa vil selv bestemme. 

Hun bliver både chokeret, vred og trist, da hun på vej til gymnasiet ser en stor plakat fra Dansk Folkeparti, hvorpå der står: “Tag tørklædet af og meld dig ind i Danmark.” Hun er en del af Danmark. Hvad bilder de sig ind, at sige at hun ikke kan være en del af samfundet?? Hele dagen i skolen har hun svært ved at koncentrere sig, og tænker på plakaterne og deres budskab. 

Da hun sent på eftermiddagen endelig er tilbage i det villakvarter, hvor hun bor med sine forældre og sin lillebror, bliver hun ud af det blå passet op af en mand. Han råber af hende og skubber til hende, sparker hende to gange i maven, og slår hende med en hård knyttet næve i ansigtet. Anisa frygter, at hun skal dø. “Tag den klamme klud af. Du er i fucking Danmark, så vis lidt respekt!” Råber manden, da hun ligger på jorden. Han flår hendes tørklæde af, spytter hende i ansigtet, og efterlader hende sammenkrøllet på fortovet. 

 

​

Koranvers:

​

Den Barmhjertiges tjenere er dem, som vandrer på jorden i ydmyghed og siger: "Fred!" når de uvidende taler til dem; som tilbringer natten nedkastet for deres Herre i bøn og stående;

(25:63-4)

 

Den gode handling er ikke lige med den onde handling. Forsvar dig med noget, der er smukkere, og da vil den, til hvem du havde et fjendtligt forhold, blive som en nær ven! (41:34)